Business Danmark

Business Danmark er både en a-kasse og en fagforening, der primært har fokus på borgere, der arbejder med salg, marketing og rådgivning.

I 1949 blev foreningen grundlagt. Dengang hed den Danmarks aktive Handelsrejsende, og det startede som navnet antyder, som en fagforening for handelsrejsende. Ligesom med mange andre fagforeninger og a-kasser er der også i Business Danmark sket en udvikling i løbet af årene på medlemsfronten, hvilket tydeliggøres af navneskifte - første i 1996 til Danske Sælgere, og sidst i 2006 da foreningen fik det nuværende navn.

I dag har Business Danmark omkring 32.000 medlemmer med business-rettede karriere.

Annonce
Business Danmark
OptagerAlleGratis for studerendeJaFagforening pr. måned167 kr.A-kasse pr. måned457 kr.Tilmeld Tilmeldingen åbner i et nyt vindue

Hvem er medlem

Som nævnt er Business Danmark primært målrettet medlemmer der enten drømmer om eller har en karriere inden for salg, marketing og rådgivning. Det er langt de færreste fagforeninger og a-kasser, der arbejder med så snæver en målgruppe, og det bringer visse fordele. Business Danmark har specialiseret sig i målgruppens faglighed og med en smallere målgruppe, kan de tilbyde yderst specialiseret rådgivning. På denne måde er de rustet til guide og vejlede dig gennem din karriere, således du nå dine mål.

Fordele for studerende

Business Danmark er ikke kun for dem, der arbejder med salg, marketing og rådgivning, men også for dem, der drømmer om det. Er du studerende, kan du blive medlem uden at skulle betale kontingent i studietiden, og alligevel sikre dig retten til dagpenge, straks fra du har bestået din sidste eksamen. Det du skal gøre er at melde dig ind senest et år, før du afslutter din uddannelse, så er du økonomisk sikret, hvis du ikke skulle være så heldig at have et job med det samme. Melder du dig ind senere, kan du først få dagpenge en måned senere, og det kan være problematisk for mange, for de faste udgifter skal jo betales.

Som studerende er du i gode hænder hos Business Danmark, der tilbyder dig en lang række redskaber og vejledning til dit studie, således du målretter dig arbejdsmarkedet. De hjælper dig blandt andet med at forstå dine evner og kompetencer, så du kan sælge dig selv bedre og med mere praktisk studierelevante ting som notatteknik og tips til at leve billigt. Derudover hjælper de dig også med at udvikle et professionelt netværk, der giver dig et forspring til arbejdsmarkedet.

Lønmodtager og dagpenge

Som medlem af Business Danmarks a-kasse er du som lønmodtager sikret dagpenge, hvis du en dag skulle blive ledig, men skulle dette ske, vil du også blive hjulpet tilbage i job. Business Danmark tilbyder nemlig kvalificeret jobhjælp, der skal hjælpe dig ud af arbejdsløsheden, og de er specialister i dit fag, så de ved, hvilke muligheder du har, og hvad der skal til. Ud over professionel og faglig sparring, får du også adgang til en række online kurser, der skal styrke dine kompetencer, således du bliver mere attraktiv for virksomhederne. Når du så skal søge et job, får du desuden hjælp til ansøgningen og CV’et, for hvis de ikke er skarpe, så kan du glemme alt om jobsamtalen.

A-kasse for selvstændige

Business Danmark er også en a-kasse for selvstændige, men som ved alle andre a-kasser gælder der en lang række særregler, som du skal forholde dig til, hvis du gerne vil have udbetalt dagpenge. Det hjælper Business Danmark dig dog med, og de anbefaler, at du kontakter dem via telefon til en snak om din virksomhed. Det er nemlig forskelligt, hvilke oplysninger de skal bruge alt efter hvilken virksomhed, du har drevet, og derfor er det både hurtigst og nemmest at gribe knoglen og ringe. På denne måde bliver din sag behandlet hurtigere, og således er du godt på vejen mod at få udbetalt dagpenge.

Giv din økonomi en redningsvest

I de situationer hvor du bliver bedt om at iklæde dig en redningsvest, gør du det – antager vi – med den tanke, at du håber, du ikke får brug for den. Det er det samme, der gør sig gældende med en lønsikring, og hos som medlem af Business Danmarks a-kasse kan du tegne en ganske fordelagtig en af slagsen. En lønsikring er en tillægsforsikring, der udover dagpenge sikrer dig et vist beløb om måneden alt efter, hvor meget du betaler i forsikring. På denne måde kan du sikre dig, at du ved ledighed vil have råd til at få hverdagen til at hænge sammen og til at betale regningerne. Hos Business Danmark har du mulighed for at tegne en lønsikring, der altinklusiv (dagpenge plus tillægsbeløbet) giver dig en indtægt på op i mod 90% af din nuværende løn, hvis du bliver ledig. Det afhænger naturligvis af din nuværende løn, om det kan lade sig gøre at få 90%, men for de fleste kan det. Business Danmarks lønsikring sikrer dig nemlig op til 40.000kr ekstra om måneden, og der ud over kommer dagpengesatsen så oven i. Med en lønsikring får du altså rig mulighed for at holde fokus på det, det hele gælder om, når man er arbejdsløs – nemlig at gøre sig klar og attraktiv til arbejdsmarkedet og få et nyt job.

Kom i job med Business Danmarks jobguide

Business Danmarks a-kasses fornemste opgaver udover at sikre dig økonomisk støtte, hvis du skulle blive ledig, er at hjælpe dig med at komme tilbage i arbejde. Derfor har de udviklet en jobguide, som gennem 12 trin skal give dig værktøjerne, du har brug for.

  • Trin 1: Gode spørgsmål til at styrke motivationen og energien i jobsøgningen
  • Trin 2: Afdækning af dit jobmål
  • Trin 3: Top-10-liste over dine livsværdier
  • Trin 4: Tidligere joboplevelser som løftestang til din næste karriere
  • Trin 5: Udarbejdelse af din egen stillingsannonce for ønskejobbet
  • Trin 6: Identificering af succeshistorier som katalysator for din værdiformidling
  • Trin 7: Din værdianalyse og formidling heraf
  • Trin 8: Brug dit netværk
  • Trin 9: Byg fundament til en målrette ansøgning
  • Trin 10 : Skriv ansøgningen
  • Trin 11: Forbered dig til samtalen
  • Trin 12: CV-skabeloner

På hjemmesiden klikker du dig så igennem de forskellige trin og modtager en masse nyttige værktøjer, der hjælper dig videre.

Cookie ikonDette website anvender cookies. Læs mere >>