Sortér efter: Mest populære A-kasse priser Fagforeningspriser
Opdaterer - vent venligst.
Alle Optager
Ja Gratis for studerende
165 kr. Fagforening pr. måned
461 kr. A-kasse pr. måned
2 måneders gratis fagforening
Alle Optager
Ja Gratis for studerende
Nej Mulighed for fagforening
450 kr. A-kasse pr. måned
Alle Optager
Ja Gratis for studerende
69 kr. Fagforening pr. måned
466 kr. A-kasse pr. måned
Alle Optager
Ja Gratis for studerende
Nej Mulighed for fagforening
474 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Nej Gratis for studerende
Fra 435 kr. Fagforening pr. måned
488 kr. A-kasse pr. måned
Alle Optager
Ja Gratis for studerende
Nej Mulighed for fagforening
435 kr. A-kasse pr. måned
Alle Optager
Nej Gratis for studerende
68 kr. Fagforening pr. måned
446 kr. A-kasse pr. måned
Alle Optager
Ja Gratis for studerende
Fra 39 kr. Fagforening pr. måned
469 kr. A-kasse pr. måned
Fagforening fra kun DKK 39,- pr. md.
Alle Optager
Ja Gratis for studerende
Nej Mulighed for fagforening
474 kr. A-kasse pr. måned
Alle Optager
Ja Gratis for studerende
157 kr. Fagforening pr. måned
445 kr. A-kasse pr. måned
Alle Optager
Ja Gratis for studerende
56 kr. Fagforening pr. måned
456 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Ja Gratis for studerende
504 kr. Fagforening pr. måned
427 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Ja Gratis for studerende
Ikke oplyst Fagforening pr. måned
477 kr. A-kasse pr. måned
Alle Optager
Nej Gratis for studerende
Nej Mulighed for fagforening
548 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Ja Gratis for studerende
Nej Mulighed for fagforening
407 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Ja Gratis for studerende
Fra 433 kr. Fagforening pr. måned
510 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Nej Gratis for studerende
Fra 307 kr. Fagforening pr. måned
464 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Ja Gratis for studerende
Nej Mulighed for fagforening
437 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Ja Gratis for studerende
Ikke oplyst Fagforening pr. måned
469 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Ja Gratis for studerende
Fra 418 kr. Fagforening pr. måned
467 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Ja Gratis for studerende
Nej Mulighed for fagforening
427 kr. A-kasse pr. måned
Individuel karriererådgivning Gratis for studerende Gode kurser og workshops
Begrænset
Optager
Ja Gratis for studerende
Nej Mulighed for fagforening
427 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Nej Gratis for studerende
Fra 508 kr. Fagforening pr. måned
482 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Nej Gratis for studerende
404 kr. Fagforening pr. måned
492 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Ja Gratis for studerende
Inkluderet Fagforening pr. måned
1004 kr. A-kasse pr. måned
Begrænset
Optager
Ja Gratis for studerende
Nej Mulighed for fagforening
462 kr. A-kasse pr. måned

Billigste a-kasse

Find den billigste a-kasse i vores a-kasse oversigt. Herover finder du en sammenligning af alle danske arbejdsløshedskasser, her sammenlignes f.eks. akasse priser og priser for fagforening (bemærk: fagforening tilbydes ikke af alle a-kasser).

Vi kan hjælpe dig med at finde den helt rette akasse for dig

Der er rigtig mange forskellige a-kasser at vælge imellem, og det kan derfor være et temmelig uoverskueligt marked. Vi kan heldigvis hjælpe dig med at få overblik over dette brede marked og på den måde sørge for, at du vælger den helt rette akasse og ikke blot den billigste a-kasse. I vores oversigt kan du nemlig finde den akasse, der harmonerer allerbedst med dine behov og ønsker. Du kan i oversigten se de forskellige priser på et medlemskab i diverse akasser, og du kan ligeledes se, om de respektive a-kasser tilbyder gratis medlemskab for studerende, og om de forskellige a-kasser også tilbyder fagforeningsmedlemskab. Ligeledes kan du se, om de respektive a-kasser er åbne og dermed tilgængelige for alle, eller om der er tale om a-kasser, der kræver, at man tilhører en bestemt faggruppe, før man kan blive medlem. Der er ligeledes mulighed for at finde specifikke informationer om de forskellige a-kasser i vores oversigt. Alt, du skal gøre for at finde disse informationer, er at klikke på ’mere info’.

Hvad er en a-kasse helt præcist?

Vi kender stort set alle sammen ordet ’a-kasse’, men ved vi også alle sammen, hvad dette begreb præcist dækker over? Næppe. Hvis du er en af dem, der er lidt i tvivl om, hvad en a-kasse helt præcist er, kommer der her en overskuelig forklaring.

A-kasser er statsstøttede organisationer. Deres hovedformål er at give deres medlemmer forsikring mod arbejdsløshed. Denne forsikring indebærer muligheden for at få dagpenge for a-kassens medlemmer. Såfremt man ikke er medlem af en a-kasse, og man skulle være så uheldig at blive arbejdsløs af den ene eller anden årsag, er det kun muligt at komme på kontanthjælp, og det beløb, som kontanthjælpsmodtagere modtager, er væsentligt lavere end det dagpengebeløb, man kan få, såfremt man er medlem af en a-kasse og ledig. Ligeledes er der en masse krav, man skal opfylde for at få kontanthjælp. Dette er ikke tilfældet for at få dagpenge.

Der findes mange forskellige a-kasser, og fælles for dem alle sammen er, at de koster penge at være medlem af. Det er forskelligt fra a-kasse til a-kasse, hvad et medlemskab koster, der er dyre a-kasse og der er billige a-kasser, vi hjælper dig med at forstå forskellen på dem.

Det er værd at nævne, at der er rigtig mange a-kasser som ikke bare er billige, de tilbyder simpelthen gratis medlemskab for studerende. Der er mange af de studerende, som tager længevarende videregående uddannelser, der kan risikere at stå uden job, så snart de har færdiggjort deres studie. Derfor er det en rigtig god idé for studerende at overveje at melde sig ind i en a-kasse. Særligt når mange af a-kasserne netop tilbyder et gratis medlemskab til de studerende. Man skal dog sørge for at melde sig ind i en a-kasse i god tid som studerende. Man skal nemlig have været medlem af en a-kasse i et år, for at man kan modtage dagpenge fra den dag, ens studie slutter. Hvis man melder sig ind på et tidspunkt, hvor der er mindre end et år til, at ens studie er overstået, bliver man ramt af en karantæneperiode, der varer en måned. Dette betyder, at man skal vente en hel måned, før man kan modtage dagpenge, men efter denne måned modtager man naturligvis dagpenge regelmæssigt.

Selve ordet ’a-kasse’ er en forkortelses for arbejdsløshedskasse. A-kassernes historie går langt tilbage, og den første statsstøttede a-kasse blev dannet tilbage i 1907. Der havde dog været et hav af a-kasser inden denne, men disse var ikke statsstøttede, men derimod udelukkende drevet af medlemmer. Disse a-kasser, der udelukkende var støttede af medlemmer, var afhængige af, at der skulle være mange i arbejde, for at projektet kunne fungere, da der skulle være penge nok til at støtte de arbejdsløse. Denne bekymring behøver man ikke gå rundt med i dag, da alle a-kasser i dag er statsstøttede, hvorfor staten bidrager økonomisk, såfremt der ikke er penge nok i de respektive a-kasser.

En a-kasse er først og fremmest vigtig at være medlem af på grund af den økonomiske sikkerhed, som den giver, men der er nu også andre fordele ved at være medlem af en a-kasse. A-kasserne varetager nemlig en lang række andre opgaver også. De administrerer en række love og regler inden for dagpengeområdet, de udfører en række lovbestemte opgaver, og de varetager udbetaling af en række ydelser, såsom efterløn, orlovsydelser og feriepenge. Ligeledes spiller a-kasserne en aktiv rolle, når det kommer til at få folk i arbejde igen. De tilbyder blandt andet vejledningssamtaler for deres medlemmer. Samtaler, der gerne skulle bidrage til, at ledige medlemmer finder et godt job igen hurtigst muligt. Dette har både medlemmer og a-kasser naturligvis interesse i. Medlemmerne får muligheden for at bruge deres kvalifikationer ude på arbejdsmarkedet og gøre en forskel, samtidig med at a-kasserne slipper for at betale dagpenge til det ledige medlem, som de finder et job til. A-kasserne samarbejder med fagforeninger, AF og kommunerne i bestræbelserne på at få ledige medlemmer tilbage på arbejdsmarkedet.

De a-kasser, der er på markedet, kan deles op i fire forskellige kategorier: A-kasser, der er fagligt afgrænsede for lønmodtagere, a-kasser, der er fagligt afgrænsede for både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, nyere tværfaglige a-kasser for lønmodtagere og tværfaglige a-kasser for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. Det er de to sidstnævnte, der er de mest åbne a-kasser. Disse optager nemlig medlemmer fra alle fagområder, mens de to første typer af a-kasser kun er for folk, der arbejder eller er uddannede inden for specifikke fagområder.

Når man er medlem af en a-kasse, betaler man et kontingent hver måned. Dette kontingent er med til at dække dagpengeudgifter til ledige medlemmer af selvsamme a-kasse. Kontingenterne er dog relativt lave, og de penge, som a-kasserne får den vej igennem, er derfor heller ikke tilstrækkelige til at dække samtlige dagpengeudgifter for a-kasserne. Derfor har a-kasserne også en række andre indtægtskilder. Ud over kontingenterne går arbejdsmarkedsbidrag til at dække dagpengeudgifter i a-kasserne. A-kasserne tjener ikke penge på deres aktiviteter, da disse er private organisationer, bestående af en række mennesker der har sluttet sig sammen i en gruppe med henblik på at beskytte sig selv og hinanden mod arbejdsløshed.

Selvom a-kasserne er private organisationer, betyder det ikke, at enhver kan åbne sin egen a-kasse. A-kasser skal nemlig anerkendes af staten, før de kan udbetale dagpenge samt andre ydelser. Enhver a-kasse skal opfylde forskellige krav; disse krav har til formål at sikre og beskytte medlemmerne. I Danmark findes der omkring 30 statsanerkendte a-kasser; disse er alle sammen medlem af AK-samvirke, der er en brancheorganisation for a-kasser.

Hvis man er utilfreds med sin a-kasse, kan man glæde sig over, at man på intet tidspunkt har forpligtet sig til et livslangt ægteskab med sin a-kasse. Det er nemlig yderst let at skifte a-kasse; så hvis man finder en a-kasse, der harmonerer bedre med ens ønsker og behov, er der altså intet problem i at skifte til denne. Hvis man ønsker at skifte a-kasse, skal man blot informere sin nye a-kasse om, hvilken a-kasse man ønsker at skifte fra, så sørger den nye a-kasse for, at man bliver udmeldt.

Der er rigtig mange, der tror, at man skal være medlem af en fagforening, hvis man vil være medlem af en a-kasse, men dette er ikke sandt. Man kan sagtens nøjes med blot at være medlem af en a-kasse, men der er dog rigtig mange a-kasser, der også tilbyder medlemskab af en fagforening, men hvad er egentlig forskellen på en a-kasse og en fagforening? Det kan du blive klogere på i det næste afsnit.

Hvad er en fagforening?

Mange tror fejlagtigt, at man også er medlem af en fagforening, hvis man er medlem af en akasse. Dette kan være tilfældet, men er det ikke nødvendigvis. Der er et hav af akasser, der også tilbyder medlemskab i en fagforening, men der er også en række, der udelukkende er a-kasser, og som ikke er garante for et medlemskab af en fagforening.

Men hvad vil det så sige at være medlem af en fagforening, og er det overhovedet nødvendigt og vigtigt? A-kassernes hovedformål er som sagt at udbetale dagpenge, mens fagforeningens hovedformål er at sørge for, at dens medlemmer får deres løn, og at medlemmernes ansættelsesvilkår er acceptable. En fagforening tilbyder juridisk hjælp til medlemmer, der er blevet behandlet uretfærdigt. Dette kan være i forbindelse med problemer med at få sin løn udbetalt korrekt, uberettede fyringer eller hvis et medlem bare generelt føler sig behandlet dårligt på en arbejdsplads. Ud over tilbuddet om juridisk hjælp er der også mange fagforeninger, der tilbyder en række andre forskellige medlemstilbud, såsom forskellige kurser, som medlemmerne frit kan melde sig til.

En fagforening er typisk en mindre afdeling af et fagforbund, og fagforeninger er foreningstyper, der har eksisteret siden 1800-tallet. Fagforeningerne har siden deres fødsel beskæftiget sig med overenskomster og regler om arbejdsmiljø, mindsteløn og opsigelsesvarsler. Hvis man mere specifikt skal berøre, hvad en fagforening kan hjælpe med, så kan hjælpen for eksempel bestå i rådgivning i forbindelse med et medlems lønforhandling. En lang række fagforeninger tilbyder nemlig, at medlemmerne kan sparre med en faglig konsulent inden lønforhandlinger. Hvis man har det dårligt på sin arbejdsplads og kæmper med stress og mobning, tilbyder en stor del af fagforeningerne også personlig rådgivning i sådanne situationer. Derudover tilbyder en stor del af fagforeningerne at give et professionelt tjek af et medlems ansættelseskontrakt, inden medlemmet skriver under på denne. Som I kan se tilbyder en fagforening rigtig mange forskellige ting, og fagforeninger er – ligesom a-kasser – også en eller anden form for sikkerhedsnet for medlemmerne.

Vi anbefaler naturligvis, at man har en fagforening, da en fagforening netop kan hjælpe med at give tryghed og sørge for, at man bliver behandlet retfærdigt. Ens fagforening kan hjælpe i situationer, som langt de fleste ikke kan løse på egen hånd. Men der er som sagt ikke noget krav om, at man skal være medlem af en fagforening for at være medlem af en a-kasse, så det er helt op til forbrugeren selv at vurdere, om han/hun har brug for dette ekstra sikkerhedsnet, som fagforeningerne repræsenterer.

Man siger sædvanligvis, at a-kassen er ens økonomiske forsikring, og hvis man vurderer, at dette er tilstrækkeligt for en, er det ikke noget problem blot at være medlem af en a-kasse. Man betaler nemlig kontingent til sin a-kasse og fagforening adskilt.

De a-kasser, der ikke tilbyder medlemskab i en fagforening, kaldes for tværfaglige a-kasser, og en stor del af disse a-kasser er yderst billige at være medlem af. Dette kan du naturligvis se i vores oversigt, hvor vi sammenligner forskellige a-kasser, men vi kan da også lige nævne et par af de allerbilligste her: Min A-kasse, CA A-kasse, ASE og MA A-kasse. Disse a-kasser dækker alle fagområder, hvilket betyder, at man kan blive medlem af dem, uanset hvilket job man besidder.

Værd at vide om dagpenge

Er du medlem af en akasse, har du som sagt en økonomisk sikkerhed. A-kassen er dine økonomiske støttehjul, der sørger for, at du ikke styrter, såfremt din tilværelse skulle blive rystet af en fyring eller lignende. Er man medlem af en a-kasse, kan man nemlig få dagpenge, men hvordan er det nu lige helt præcist med de dagpenge der? Hvor meget kan man få? Og hvordan og hvorledes? Dette kan du blive klogere på i de efterfølgende afsnit.

Der er tre forskellige dagpengesatser i Danmark; der er en for fuldtidsforsikrede, deltidsforsikrede og dimittender, der netop er blevet uddannede. For fuldtidsforsikrede er den højeste dagpengesats 16.597 kr. om måneden. For deltidsforsikrede er den maksimale dagpengesats 11.072 kr. om måneden, og for nyudklækkede dimittender er den højeste dagpengesats 13.607 kr. om måneden. Dagpengesatsen for nyuddannede er dermed højere end for deltidsforsikrede; man skal dog huske at melde sig ind i en a-kasse senest 14 dage efter, at man har færdiggjort sin uddannelse. Ellers mister man retten til dagpenge som nyuddannet dimittend.

De dagpengesatser, som vi har skrevet i det ovenstående, er de højest mulige inden for hver deres felt. Man er som dagpengemodtager ikke garanteret at få den højeste sats.

Det, der afgør, hvorvidt man er fuldtidsforsikret eller deltidsforsikret, er, hvor meget man tjente, inden man mistede sit job. For at få den maksimale dagpengesats skal man have haft et arbejde, hvor man tjente minimum 20.044 kr. om måneden. Man skal desuden have været medlem af en a-kasse minimum et år, før man er berettiget til at få dagpenge; dette gælder både for fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede. Det er dog ligegyldigt, om det er den samme a-kasse hele perioden; man må gerne skifte til en anden a-kasse undervejs. Det vigtige er, at man har været medlem af en eller anden a-kasse et år.

Det dagpengebeløb, som man får udbetalt, er det samme, uanset hvilken a-kasse man er medlem af. Derfor kan det godt betale sig at undersøge priserne hos de konkurrerende a-kasser. De forskellige dagpengesatser er fastsat af den danske stat, og de forskellige a-kasser har ingen selvbestemmelse i forhold til disse satser. A-kasserne er underlagt statens lovgivning på dette område og skal derfor naturligvis udbetale dagpenge efter, hvad selvsamme lovgivning dikterer.

Når man er på dagpenge, får man ikke altid det samme beløb udbetalt hver måned. Dette skyldes, at der er forskel på, hvor mange hverdage der er i hver måned. Dagpenge udbetales nemlig for hverdage og ikke weekender. Man får også dagpenge på helligdage, såfremt disse falder mellem mandag og fredag, men man skal til gengæld også stå til rådighed for arbejdsmarkedet disse dage. Dette betyder, at ens a-kasse, jobcentret eller en potentiel arbejdsgiver har tilladelse til at kalde en ind på en helligdag – med en dags varsel naturligvis.

Mange er i tvivl om, hvad forskellen på dagpenge og kontanthjælp er. Du kan ikke få dagpenge, hvis du ikke er medlem af en a-kasse, men du kan muligvis få kontanthjælp. Vi vil i det kommende afsnit gøre dig klogere på, hvilke forskelle der er mellem dagpenge og kontanthjælp.

Er kontanthjælp ikke lige så godt som dagpenge?

Vi hører så ofte om, at vi lever i et velfærdssamfund, der samler de svageste i samfundet op, når der behov for det. Derfor går mange også rundt og er ubekymrede, da de har stor tiltro til, at staten nok skal redde dem, hvis de skulle være så uheldige at miste deres job og blive ledige. De er overbeviste om, at de kan få hjælp af kommunen, hvis de mister deres job, og det er der skam også en del, der kan, da nogle kan få kontanthjælp, men det er faktisk ikke alle ledige, der har krav på denne ydelse.

Det er på ingen måde nemt at få kontanthjælp, da der er temmelig stramme regler inden for dette område. Kontanthjælp gives som udgangspunkt kun til folk, der har særligt behov for økonomisk hjælp.

Får man kontanthjælp, skal man stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og man må ikke have en formue. Det vil sige, at hvis man enten ejer en bil, et hus, en lejlighed eller har værdipapirer, som er mere end 10.000 kr. værd, så er man faktisk ikke berettiget til at få kontanthjælp. Ens ret til kontanthjælp frafalder ligeledes, hvis ens partner tjener, hvad der svarer til det dobbelte af kontanthjælpssatsen. Ligeledes er grænsen for fælles formue på 20.000 kroner, hvis man er gift, og det er yderst få ægteskaber, der ikke har en fælles formue, der overstiger dette beløb. Det er derfor selvsagt yderst besværligt at få kontanthjælp, mens alle, uanset indtægt og lignende, er berettigede til dagpenge, hvis de da er medlem af en a-kasse.

Man skal eje meget lidt, hvis man skal være berettiget til at få kontanthjælp, og selv mindre ting som værdipapirer medregnes, når ens formue skal gøres op. Kommunen forlanger, at man sælger sine værdier, så man kan forsørge sig selv, inden man kan få kontanthjælp.

Hvis man opfylder alle de forskellige krav, der er til at få kontanthjælp, kan man tidligst få denne støtte udbetalt en måned efter ens første henvendelse til kommunen. En yderligere forskel mellem kontanthjælp og dagpenge er, at kommunen rent faktisk kan kræve, at man betaler sin kontanthjælp tilbage, hvis de vurderer, at man ikke har fortjent den. I så fald skal de naturligvis oplyse årsag, og man skal underskrive en tilbagebetalingskontrakt. Dette vil aldrig kunne ske, hvis man modtager dagpenge. Dagpenge kan man dog maksimalt få udbetalt to år i streg. Så hvis man er så uheldig at gå ledig to år i streg, skal man efter at have fået dagpenge i to år undersøge, om man kan få kontanthjælp. Hvis man får et job inden de to år er gået, har man mulighed for at optjene retten til dagpenge igen.

En yderligere forskel mellem dagpenge og kontanthjælp er det beløb, som man få udbetalt. Nyuddannede og folk i begyndelsen af 20’erne vil typisk få omkring 7.000 kr. mindre om måneden i kontanthjælp sammenlignet med dagpengeydelserne, der for nyuddannede ligger på omkring 13.000 kr. i måneden. For forsørgere er kontanthjælpssatsen naturligvis højere. Den ligger på omkring 12.500 kr. om måneden. Hvis man ikke har nogen hjemmeboende børn og er godt oppe i årene, vil man typisk få omkring 9.500 kr. om måneden i kontanthjælp.

Der er stor forskel på, hvor meget man får udbetalt som kontanthjælpsmodtager, men fælles for stort set alle er, de vil få mere udbetalt på dagpenge, end de vil få i kontanthjælp.

Masser af gode grunde for studerende til at tilmelde sig en a-kasse

Når man er studerende, er akasse måske ikke noget, man spekulerer vildt meget over, men vi anbefaler nu alligevel, at man som studerende giver det en tanke eller to, da dette vil gavne en i fremtiden. Der er en række regler og tidsfrister, som man som nyuddannet/studerende skal overholde, hvis man ønsker at få dagpenge, og disse regler og tidsfrister ønsker vi at gennemgå i de kommende afsnit.

Man bør overveje a-kasse mindst to måneder, før man afslutter sin uddannelse. Når man overvejer a-kasse, bør man kigge på, hvilken faggruppe man tilhører, da man næppe kan melde sig ind i samtlige a-kasser. Der findes dog a-kasser, der er åbne for alle, men der findes også en lang række a-kasser, der henvender sig til specifikke faggrupper. Det kan du læse mere om i afsnittet, der handler om a-kasser. Ligeledes er det en meget god idé at overveje pris, og om man ønsker en a-kasse, der også tilbyder medlemskab i en fagforening. Årsagen til, at det er vigtigt at melde sig ind minimum to måneder, før man har færdiggjort sin uddannelse, er, at a-kassen har brug for lidt tid til at klare det papirarbejde, som en indmeldelse medfører. Derfor er to måneder absolut minimum for, hvor længe man kan trække den, før man melder sig ind, men man bør faktisk allerede melde sig ind i en a-kasse et helt år, inden ens uddannelse er færdiggjort. På den måde kan nemlig slippe for karensperioden. Karensperioden er på en måned, og den indebærer, at man ikke får dagpenge i den første måned, efter ens uddannelse er afsluttet. Hvis man derimod har meldt sig ind i en a-kasse minimum et år, inden ens uddannelses er afsluttet, får man dagpenge fra dag et.

Der er endnu en tidsfrist, der er jævnt vigtig at overholde, da en manglende overholdelse af denne, kan medføre, at man slet ikke kan få dagpenge som nyuddannet dimittend. Ikke før man har været medlem af a-kassen et helt år i hvert fald. Hvis der går mere end 14 dage efter, man har afsluttet sin uddannelse, og man endnu ikke har meldt sig ind i en a-kasse, så er man på den, da man dermed mister retten til at få dagpenge som nyuddannet dimittend.

Der er rigtig mange gode grunde til at melde sig ind i en a-kasse som studerende. En af de bedste grunde er, at rigtig mange a-kasser tilbyder gratis medlemskab til studerende. Ligeledes vil en række a-kasser kunne hjælpe i forbindelse med jobsøgningen, når denne tid engang kommer. Du kan i vores oversigt se, hvilke a-kasser der tilbyder gratis medlemskab til studerende.

Når man som studerende er medlem af en a-kasse, skal man være opmærksom på, at man skal tilmelde sig jobcenter og stå til rådighed for arbejdsmarkedet, så snart man har færdiggjort sit studie. Det er der desværre rigtig mange, der glemmer, selvom de fleste a-kasser forsøger at minde deres medlemmer om det. Det er relativt let at tilmelde sig jobcenteret. Det kan ske online på Jobnet.dk, hvor nyuddannede kan udfylde en særlig ledighedserklæring, der er udarbejdet specifikt til dem. Denne erklæring skal afleveres til den a-kasse, man er medlem af.

Hvis man som studerende har haft et studiejob ved siden af sit studie, og man får mulighed for at beholde dette job efter uddannelsen er afsluttet, er det faktisk muligt at takke ja til dette og samtidig kunne modtage supplerende dagpenge. Der er dog et krav om, at man skal kunne fratræde arbejdet med en dags varsel.

Der kan altid ske ændringer med dagpengesystemet

Det er politikerne, der udarbejder lovgivningen for a-kasserne. Arbejdsmarkedsstyrelsen har til opgave at stå for, at reglerne om arbejdsløshedsdagpenge følges. Det er ligeledes arbejdsmarkedsstyrelsen, der har ansvaret for reglerne for kontanthjælp.

I og med at det er politikerne, der udarbejder lovgivningen omkring dagpenge, skal man forvente, at dagpengesystemet ændrer sig en gang imellem. Seneste valgkamp er et godt eksempel på dette. Her var dagpengereglerne i allerhøjeste grad til debat. Dagpengekommissionen havde fremlagt et forslag til en ny dagpengereform; et forslag der indebar to karensdage i kvartalet, og at nyuddannede ville få en lavere dagpengesats. Venstreregeringen indgik for nylig en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne om et nyt dagpengesystem, hvor et af ovenstående forslag blev en realitet; nemlig at nyuddannede får en lavere dagpengesats. Den nye reform medfører ligeledes også karensdage, men blot en karensdag hver fjerde måned, altså tre karensdage om året. Disse nye regler træder dog først i kraft fra 1. januar 2017. Du kan læse endnu mere om de kommende ændringer inden for dagpengeområdet her.

Lovgivningen om a-kasser er ret bred, og den involverer regler om dagpenge, efterløn, ferie, barsel, orlov, lønsikring og uddannelse. Selvom det er politikerne, der dikterer den overordnede lovgivning omkring dagpenge, skal man være opmærksom på, at der kan være forskellige regler fra a-kasse til a-kasse, da det blot er nogle af reglerne, der bestemmes af staten. Derfor kan det være en god idé at læse specifikt om nogle af de forskellige a-kassers regler. Man kan dog være 100 % sikker på, at det dagpengebeløb, som udbetales til medlemmerne, er ens for alle a-kasser, da dette er en af de regler, der er dikteret af politikerne og staten. Ligeledes er reglen om, at man minimum skal være medlem af en a-kasse i et år, før man kan modtage dagpenge, en regel, som gælder for samtlige a-kasser.

Man kan få feriedagpenge

Når man er på dagpenge, kan man under visse betingelser optjene retten til feriedagpenge. Man optjener ret til feriedagpenge via de ydelser, som ens a-kasse har udbetalt til en i optjeningsåret. Optjeningsåret er kalenderåret forud for ferieåret, og et ferieår er fra 1. maj til 30. april.

Retten til feriedagpenge optjenes på baggrund af syge- og/eller barselsdagpenge, hvis man ikke samtidig har optjent ret til feriegodtgørelse eller løn under ferie. De feriedage med ret til feriedagpenge, som man optjener, kan kun bruges i ferieåret, hvilket vil sige, at de skal bruges mellem 1. maj og 30. april. Dagene kan ikke overføres fra et ferieår til et andet. Hvis man i et helt optjeningsår har fået ydelser, der svarer til maksimale dagpenge, vil man typisk have optjent retten til 25 dage med feriedagpenge.

Ens feriedagpenge kan man tidligst få udbetalt en uge før sin ferie, og i så fald skal ens a-kasse have en ansøgning om dette en måned før, ens ferie starter. A-kasserne plejer at sende et brev ud, hvori der står hvor mange dage, man har optjent feriedagpenge til. Ligeledes indeholder brevet også en beskrivelse af, hvad man skal gøre for at få feriedagpengene udbetalt.

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationen deles med 3. part. Læs mere >>